Min tilgang til kost

Min tilgang til kost

Føles det godt? Giver det ægte resultater? Gør det dig sund? Glad?

Hvis de 4 ting er i orden, og kun når metoden kan dokumenteres, så er jeg fan.

Ingen kostreligioner

Intet er helligt. Hvad der var evidens for i går, kan være modbevist i dag. Jeg holder ikke fast på mine metoder. Jeg har har ikke et fast program, du skal igennem. Alt bliver skræddersyet til dig.

Hvis jeg skulle kalde mine kostprincipper noget, ville det være “smartcarb, healthy fat, medium protein and lots of veggies”. Eller på dansk “sund fornuft”.

Nysgerrighed og åbenhed er vejen frem. Jeg holder mig konstant opdateret, og falder ikke for mirakler, kostreligioner eller underlige kosttilskud. Min baggrund som specialuddannet sygeplejerske gør mig ekstremt kildekritisk og grundig i min analyse af nye artikler og tendenser.

Og mad skal altid være en nydelse!

Vedvarende resultater

Min kostplan og rådgivning skal føles naturligt og godt i din verden. Du skal kunne se dig selv leve på den måde i mange år fremover. Og du skal mærke resultater. Først der er vi i mål med dit forløb.

Det er min mission at finde den helt optimale måde at sammensætte din kost på. Det kræver et tæt samarbejde, og du får selv de store detektivbriller på, for det SKAL føles godt at være dig. Jeg vil gerne lære dig at mærke efter.

Når det lykkes, så bliver resultaterne vedvarende.

Sundhed er også en mental tilstand

Min vejledning skal nok gøre dig fysisk sund, men dit selvbillede, selvværd og selvtillid betyder mindst ligeså meget som det fysiske.

Jeg lærer dig metoder til at være selvkærlig i dine daglige valg. Støtter dig i at sætte sunde grænser – både overfor dig selv og for andre. Viser dig, hvordan du kan give dig selv omsorg uden brug af mad, drikke og søde sager.

Du skal føle dig modig. Kunne stå solidt på dine egne ben og være ærlig og tydelig i dine personlige valg. Du skal være glad og have indre ro – og tro på dig selv og dit projekt. Jeg skal nok hjælpe dig på vej til det alt sammen.

Få de hemmelige tricks på mail

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få lige nu mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: