Traumer, omsorgssvigt og PTSD. Alt sammen noget, som jeg barskt har været konfronteret med som sygeplejerske og siden som kostvejleder.
Nu er det også en del af pensum i min nye efteruddannelse i compassionfokuseret terapi.
Neurovidenskab – inkl. viden om hjernens funktioner efter traumer.
“Kroppen holder regnskab”
Først efter at have læst den her moppedreng af en bog: ”Kroppen holder regnskab” af psykiateren Bessel van der Kolk, forstår jeg, HVOR stor indflydelse vores opvækst har på vores hjerner og vaner. En dedikeret mand der hele sit liv har arbejdet med voldsomt traumatiserede mennesker.
Bogen er fyldt med eksempler på mishandling af både mennesker og dyr. Der bliver ikke lagt fingre imellem i beskrivelserne. Han supplerer undersøgelser med hjernescanninger og konkrete eksempler på, hvad omsorgssvigt gør ved hjernens struktur og hjernens måde at overleve på.
Et af de hjerteskærende eksempler handler om omsorgssvigtede museunger.
Man har fremavlet særlige aggressive og elendige musemødre til formålet og testet deres museunger.
En dårlig mor er bedre end ingen mor
De dårlige musemødre bider og mishandler deres unger. De giver dem ikke noget pelspleje. De giver dem i det hele taget ingenting andet end lige nok til at overleve.
De trygtopvoksede museunger, med de dygtige mødre, får al den pleje, omsorg og kærlighed, som de har behov for.
Så sammenligner man de trygtopvoksede museunger med utrygtopvoksede museunger i forskellige forsøg og scanner deres hjerner før, under og efter.
Forskerne sætter blandt andet museungerne ind i en labyrint, og skræmmer dem voldsomt. Museungerne følger deres instinkter, deres automatiske respons på stress, og løber hjem til Mor.
Det velkendte giver altid tryghed
Det giver fin mening, når hjemmet er roligt, rart og trygt.
Det hjerteskærende er, at de mus, der bliver bidt af Mor, og mishandlet af Mor, de mus løber stadigvæk hjem til Mor. Musene fra de dårlige hjem burde løbe ALLE andre steder hen end hjem.
Alligevel vælger de, instinktivt, det, som de forbinder med trygt. Det velkendte. Det eneste de kan opfatte som trygt. Men hjemmet er endnu værre, end det stress, som forskerne lige har udsat dem for.
Så hvad har det med hormonvejledning eller kostvejledning at gøre?
Vi er ikke mus, men vores reptilhjerner er næsten de samme, som dem musene har.
Søgen efter tryghed og kærlighed
Som mennesker er vi interesserede i at opnå to helt basale ting her i verden – tryghed og kærlighed. Og vi vil gå ekstremt langt for at få bare en lille dosis – eller bare noget, der minder om det.
Kan vi ikke få den ægte vare, så finder vi noget, der lidt kan give den samme følelse af indre ro – bare kemisk og hormonelt med udefrakommende stimuli.
Så det har alt at gøre med hormon- og kostvejledning. Det er ikke mangel på viden, træningsprogrammer og lifehacks, der gør at det er svært at holde den slanke linje eller holde sig sund.
Det er vores vaner, vi ikke kan holde til i længden. Vores valg af mad, hyppighed af snacks, mængden af søde sager, indtag af alkohol, timer med skærm og sofa – det såkaldte gode liv – vi HYGGER os (og helst hele tiden)…
Progesteron omdannes til stresshormoner
Når mennesker bliver skræmt, akut eller kronisk, så sætter det en kaskade af hormoner i bevægelse.
Alt hvad vi har af progesteron, vil blive omdannet til stresshormoner – det handler om simpel overlevelse. Jo mere stress, jo flere symptomer på hormonmangel (se symptomer her).
Når mennesker kede af det. Når mennesker føler sig magtesløse. Når vi ikke kan mere. Når vi ikke kan overskue verden. Når det hele bare bliver for meget og for voldsomt. Så vælger vi også ”at løbe hjem til Mor”.
Vi løber også hjem til Mor, selvom vi bliver bidt af hende.
Og med det mener jeg ikke, at vi reelt løber hjem til mor. Jeg mener, at vi vælger det, som vi altid har valgt. Det der altid har virket. Vi vælger det, vi tror er trygt og kærligt. Vi vælger vores yndlingskrykke. Vi søger tryghed og ro bagerst i hulen.
Vi dulmer os
Og det, der giver os tryghed, vil tit være noget, som har med ydre stimuli at gøre. Den nemme og hurtige løsning: mad, slik, chokolade, chips eller alkohol. Alt sammen sager, der dulmer og beroliger vores nervesystem. Også selvom effekten kun varer ganske kort (og måske afløses af skam, kvalme og indre kritik).
Er syltetøjsmadderne eller de 200 gram Marabou tryghed og kærlighed? Eller er det bare vores reptilhjernes automatsystem, der tager over?
Virker vores automatiske stressrespons? Giver det os tryghed og kærlighed? Eller søger vi hjem til Mor, selvom hun bider?
Hvordan kan vi omprogrammere vores hjernes automatiske respons på smerte, lidelse og ubehag?
Hvordan kan vi lære vores hjerne at ”hjem til mor” IKKE altid er godt for os?
Hvordan kan vi lære at søge ægte tryghed og ægte kærlighed – lære IKKE at blive bidt?
Lær at komme hjem til dig selv
Det første trin i den proces er, at få øje på, hvad det er, der sker og, hvordan vi reagerer. At blive opmærksomme på, hvad vi gør, når vi bliver følelsesmæssigt pressede. At vi løber hjem til Mor og de gamle vaner, der ikke er gode for os.
Trin 2 er, at undersøge, hvad vi i virkeligheden har behov for i de situationer.
Vi burde nok allesammen gå i terapi. Ingen er sluppet fra barndommen uden knubs og skrammer. Alle har svigt med i rygsækken, som de kæmper med. Men vi kan heldigvis også komme langt selv på egen hånd.
Vi kan godt lære at give os selv tryghed og kærlighed.
Kærlighed og næring til din krop
Vi kan starte med at sørge for at vores krop har noget ordentlig næring. At vi får ordentlige måltider med ordentlige råvarer. At der er mursten og mørtel nok til at bygge alle kroppens celler med, og opretholde de livsvigtige funktioner i vores krop og immunforsvar. Det bør være et minimum for selvkærlig adfærd i ethvert menneske.
Junkfood, hvide kulhydrater og snacks uden næring tager langsomt livet af os. Dræner os for energi og overskud.
Det er blevet alt for let at få alt for mange kalorier, alt for tit, i den vestlige verden. Vi kan ikke holde til det. Og vi er ikke udstyret med en stopknap, når der er masser af lækkerier i nærheden. Vi er designet til at tømme fadet indtil sidste krumme.
Eftersom de fleste ikke har lært ægte selvkærlig adfærd hjemme med mad og kost, så må vi lære det selv på egen hånd. Vi må lære, hvad vi skal have, hvornår vi skal have det, hvor tit vi skal have det og i hvilken sammensætning. Det er i princippet ret let.
Vil du have det hele serveret i fine overskuelige og motiverende bidder, så skal du med på mit store 6 ugers online kursus. Der er kun 15 pladser, så du er i gode hænder hele vejen.
Se alle detaljer om kurset her
Jeg har så ondt af alle de mus, der blev nødt til at vokse op med mødre, der mishandlede dem, bare for at vi skulle blive klogere på omsorgssvigt. Jeg kan slet ikke slippe synet af skræmte museunger i forsøgslokalet.
På den anden side, så er jeg taknemmelig for, at de forsøg giver os en forklaring og et billede på, hvorfor der er så mange, der havner i sofaen med en pose chips, når de godt VED, at det aldrig har hjulpet dem, og ALDRIG har gjort noget godt for dem – på sigt. De løber hjem til mor, selv om hun bider.
Få nye vaner, der virker
Hvis jeg kan være med til at give mennesker hjælp til at finde en ny vej, nye rutiner, at lade være med at løbe hjem til Mor, når hun bider. Give viden og redskaber til at kunne vælge at løbe hjem til sig selv, give sig selv tryghed, og give sig selv kærlighed, i stedet for at dulme smerte og uro med mad eller søde sager, så er jeg tilfreds, så har jeg gjort, hvad jeg kan i den her verden.
Derfor er meget af min viden lagt her på hjemmesiden gratis og frit tilgængelig.
Det er aldrig for sent at få tryghed og kærlighed
Hvis du ikke har fået den med hjemmefra, så kan du lære at danne, i hvert fald noget af den, inde i dig selv. Du kan lære at skabe din egen indre trygge havn, du altid kan vende hjem til.
Er det let? Nej, det er det ikke. Er det besværet værd? Ja, det er det altid.
Har vi alle sammen traumer?
Er vi alle blevet bidt af Mor? Nej, men vi er helt sikkert, alle sammen, blevet bidt af nogen på et tidspunkt – mødt smerte, svigt og ubehag.
Og så er der ALT for mange, der vokser op i familier med omsorgssvigt. Det må vi som samfund kunne gøre bedre:
Sundhed.dk skriver:
- Ved en københavnsk undersøgelse fra 2009 fortalte 19 % af skolebørn i 5.-9. klasse, at de havde været udsat for vold
- En dansk undersøgelse fra 2016 viste blandt andet, at:
- hvert 6. barn oplever vold i hjemmet
- hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra forældre
- 5 pct. af børn og unge mellem 7-18 år har været udsat for grov vold
- gerningsmændene og ofrene har ofte haft de samme belastende opvækstforhold
Med ønsket om at du passer rigtig godt på dig selv – og dem omkring dig.
Det er aldrig for sent.
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder 
️
PS: Her er hvad nogle af de tidligere deltagere siger om 6 ugers forløbet:
“…Tak for alle dine dejlige videoer Anne – det giver mig begejstring, vilje, styrke og energi til at fortsætte! Og så er jeg tosset med, at du taler rent ud af posen – ikke så meget pis, kompromiser og pakken ind. Du er mit ugentlig boost, og pludselig blev tirsdag en meget bedre dag:-)…”
“…Jeg er 59 år og har tabt 6 kg på 6 uger, det syntes jeg er helt fantastisk…”
“…Tak for et virkeligt godt, konkret og brugbart koncept…”
“…Jeg har ikke haft hovedpine i fem uger nu, og jeg nyder hver dag at “mærke efter” og kunne konstatere at jeg stadig ingen hovedpine har…”
“…Glæder mig allerede til næste uges mail fra dig – det er altid god og lærerig læsning…”
“…Tusind tak for et imponerende forløb!!!!…”
