Traumer, omsorgssvigt og PTSD. Alt sammen noget, som jeg barskt er konfronteret med som hormonvejleder i mine samtaler. De fleste kvinder, jeg har i forløb, har været udsat for noget tidligere i tilværelsen.
For jo flere traumer eller dysfunktionel barndom, man har været udsat for, jo mere bøvl med hormonerne hele livet igennem. Især i perimenopausen.
Hormonbehandling er fundamentalt her, men forståelsen for vores nervesystem, skal også være på plads.
Og heldigvis var traumehåndtering en vigtig del af pensum i min efteruddannelse i compassionfokuseret terapi.
“Kroppen holder regnskab”
Først efter at have læst moppedrengen af en bog: ”Kroppen holder regnskab” af psykiateren Bessel van der Kolk, forstod jeg, HVOR stor indflydelse vores opvækst har på vores hjerner, hormoner og vaner.
En dedikeret mand der hele sit liv har arbejdet med voldsomt traumatiserede mennesker.
Bogen er fyldt med eksempler på mishandling af både mennesker og dyr. Der bliver ikke lagt fingre imellem i beskrivelserne. Han supplerer undersøgelser med hjernescanninger og konkrete eksempler på, hvad omsorgssvigt gør ved hjernens struktur og hjernens måde at overleve på.
Et af de hjerteskærende eksempler handler om omsorgssvigtede museunger.
Man har simpelthen fremavlet særlige aggressive og elendige musemødre til formålet og testet deres museunger.
En dårlig mor er bedre end ingen mor
De dårlige musemødre bider og mishandler deres unger. De giver dem ikke noget pelspleje. De giver dem i det hele taget ingenting andet end lige nok til at overleve.
De trygtopvoksede museunger, med de dygtige mødre, får al den pleje, omsorg og kærlighed, som de har behov for.
Så sammenligner man de trygtopvoksede museunger med utrygtopvoksede museunger i forskellige forsøg og scanner deres hjerner før, under og efter.
Forskerne sætter blandt andet museungerne ind i en labyrint, og skræmmer dem voldsomt.
Museungerne følger deres instinkter, deres automatiske respons på stress, og løber hjem til Mor.
Det velkendte giver altid tryghed
Det giver fin mening, når hjemmet er roligt, rart og trygt.
Det hjerteskærende er, at de mus, der bliver bidt af Mor, og mishandlet af Mor, de mus løber stadigvæk hjem til Mor. Musene fra de dårlige hjem burde løbe ALLE andre steder hen end hjem.
Alligevel vælger de, instinktivt, det, som de forbinder med trygt. Det velkendte. Det eneste de kan opfatte som trygt. Men hjemmet er endnu værre, end det stress, som forskerne lige har udsat dem for.
Søgen efter tryghed og kærlighed
Som mennesker er vi interesserede i at opnå to helt basale ting her i verden – tryghed og kærlighed. Og vi vil gå ekstremt langt for at få bare en lille dosis – eller bare noget, der minder om det.
Kan vi ikke få den ægte vare, så finder vi noget, der lidt kan give den samme følelse af indre ro – bare kemisk med udefrakommende stimuli. Nogle går ned med misbrug, andre bliver nogle rå overlevere.
Er du over 30, skal du overveje hormoner.
Progesteron omdannes til stresshormoner
Når mennesker bliver skræmt, akut eller kronisk, så sætter det en kaskade af hormoner i bevægelse.
Alt hvad vi har af progesteron, vil blive omdannet til stresshormoner – det handler om simpel overlevelse. Jo mere stress, jo flere symptomer på hormonmangel (se symptomer her).
Når mennesker er kede af det. Når mennesker føler sig magtesløse. Når vi ikke kan mere. Når vi ikke kan overskue verden. Når det hele bare bliver for meget og for voldsomt. Så vælger vi også ”at løbe hjem til Mor”.
Vi løber hjem til Mor, selvom vi bliver bidt af hende.
Og med det mener jeg ikke, at vi reelt løber hjem til mor. Jeg mener, at vi vælger det, som vi altid har valgt. Det der altid har virket. Vi vælger det, vi tror er trygt og kærligt. Vi vælger vores yndlingskrykke. Vi søger tryghed og ro bagerst i hulen.
Vi dulmer os
Og det, der giver os tryghed, vil tit være noget, som har med ydre stimuli at gøre. Den nemme og hurtige løsning: mad, sex (en dårlig exkæreste) slik, chokolade, chips, smøger, narko eller alkohol.
Alt sammen sager, der dulmer og beroliger vores nervesystem. Også selvom effekten kun varer ganske kort (og måske afløses af skam, kvalme og indre kritik).
Lær at komme hjem til dig selv
Det første trin i den proces er, at få øje på, hvad det er, der sker og, hvordan vi reagerer. At blive opmærksomme på, hvad vi gør, når vi bliver følelsesmæssigt pressede. At vi løber hjem til Mor og de gamle vaner, der ikke er gode for os.
Trin 2 er, at undersøge, hvad vi i virkeligheden har behov for i de situationer.
Vi burde alle sammen gå i terapi. Ingen er sluppet fra barndommen uden knubs og skrammer. Alle har svigt med i rygsækken, som de kæmper med. Men vi kan heldigvis også komme langt selv på egen hånd.
Vi kan godt lære at give os selv tryghed og kærlighed.
Kærlighed og næring til din krop
Vi kan starte med at sørge for at vores krop har noget ordentlig næring. At vi får ordentlige måltider med ordentlige råvarer. At der er mursten og mørtel nok til at bygge alle kroppens celler med, og opretholde de livsvigtige funktioner i vores krop og immunforsvar. Det bør være et minimum for selvkærlig adfærd i ethvert menneske.
Junkfood, hvide kulhydrater og snacks uden næring tager langsomt livet af os. Dræner os for energi og overskud.
Det er blevet alt for let at få alt for mange kalorier, alt for tit, i den vestlige verden. Vi kan ikke holde til det. Og vi er ikke udstyret med en stopknap, når der er masser af lækkerier i nærheden. Vi er designet til at tømme fadet indtil sidste krumme.
Eftersom de fleste ikke har lært ægte selvkærlig adfærd hjemme med mad og kost, så må vi lære det selv på egen hånd. Vi må lære, hvad vi skal have, hvornår vi skal have det, hvor tit vi skal have det og i hvilken sammensætning. Det er i princippet ret let.
Vil du have det hele serveret i fine overskuelige og motiverende bidder, så skal du med på mit store 6 ugers online kursus.
Se alle detaljer om kurset her
Det er aldrig for sent at få tryghed og kærlighed
Med ønsket om at du passer rigtig godt på dig selv – og dem omkring dig.
Er du helt drænet for hormoner, så giver det selvfølgelig mest mening at få tilført de hormoner igen udefra, før du ser på din livsstil eller traumer.
Det er aldrig for sent. Du skal have det godt.
Anne Seidelin – sygeplejerske og hormonvejleder ️
PS: Her er hvad nogle af de tidligere deltagere siger om 6 ugers forløbet:
“…Tak for alle dine dejlige videoer Anne – det giver mig begejstring, vilje, styrke og energi til at fortsætte! Og så er jeg tosset med, at du taler rent ud af posen – ikke så meget pis, kompromiser og pakken ind. Du er mit ugentlig boost, og pludselig blev tirsdag en meget bedre dag:-)…”
“…Tak for et virkeligt godt, konkret og brugbart koncept…”
“…Jeg har ikke haft hovedpine i fem uger nu, og jeg nyder hver dag at “mærke efter” og kunne konstatere at jeg stadig ingen hovedpine har…”
“…Glæder mig allerede til næste uges mail fra dig – det er altid god og lærerig læsning…”
“…Tusind tak for et imponerende forløb!!!!…”
