“Hvorfor trøstespiser jeg?” – Det er ikke din skyld!

Jeg har en mission. Jeg vil bidrage til at fjerne den ødelæggende skam, der er omkring følelsesmæssig spisning.

Med al min faglige viden om hjernen, hormoner, fysiologi og psykologi, så er der ikke noget at diskutere.

Det er IKKE din skyld at du trøstespiser.

Hvis du spiser på følelser, så er der ALTID en god grund:

Det hjælper dig med at regulere dit autonome nervesystem (den del af nervesystemet, du ikke har kontrol over bevidst).

Dit autonome nervesystem

Der er tanker og adfærd vi selv kan styre, og så er der en utrolig masse, som vores hjerne selv styrer og bestemmer.

Vores nervesystem er selvstyrende.

Hvis der springer en sabeltiger ud foran dig, så skal du ikke begynde at kloge dig på, om den ser rar ud, om den lige har spist en gazelle, eller om du kan nå hjem og gemme dig under dynen.

Hjernens sikkerhedsstrategi til at få dig tilbage i tryghed

Når sabeltigeren står foran dig, så REAGERER din hjernes indre trusselssystem prompte uden din kloge hjernes indblanden. Dine stresshormoner sendes automatisk ud i blodbanen.

Du flygter, kæmper eller ligger dig død – uden at tænke.

(Se mere om sikkerhedsstrategier i hjernen her)

At være i dine følelsers vold

Ligesådan er det med vores fire grundfølelser. De opstår, om du vil det eller ej, uden din viljes indflydelse:

  • Angst
  • Sorg
  • Glæde
  • Vrede

Din hjerne sætter altså automatisk reaktioner og følelser i gang hos os alle sammen uden at vores bevidste del af hjernen er involveret. Først langt senere rammer kroppens reaktioner, fornemmelser og følelser vores kloge del af hjernen, hvor vi intellektuelt kan bearbejde dem.

At spise på følelser er ikke din skyld

Det er altså ikke din skyld, at du nogle gange oplever at du mister kontrollen over dig selv – og måske får spist en masse samtidig – det er helt normalt og en super vigtig del af din overlevelse. Det at spise kan bringe ro i nervesystemet meget hurtigt.

Andre måder at regulere nervesystemet på

Når kontakten til den kloge og bevidste del af hjernen er etableret, så kan du begynde at bruge alle dine mentale redskaber og teknikker til at håndtere dem klogt – give dem plads eller få dem mindsket.

Pres udefra eller indefra

Hvis truslen er konkret og reel, så er alt fint, du håndterer den, og kommer videre med dagen.

Hvis truslen derimod er diffus, og måske stammer fra langvarig angst eller stress, så har vi balladen. Hvis dine stresshormoner kronisk er til stede i kroppen, og du flygter, kæmper og ligger død på skift hver eneste dag, så slider du på dig selv i en grad, hvor det kan ende med at kroppen, eller dit mentale helbred, siger fra.

Når kroppen siger fra

Hvis du ikke selv stopper, så stopper din krop dig – den kan være den klogeste af jer.

Det er ikke din skyld, at du har en trusselsorienteret hjerne – det har vi alle sammen – men det er dit ansvar at lære at hjælpe den, så du får mest mulig ro og balance i hverdagen.

Har du brugt alt dit progesteron?

Nærmer du dig overgangsalderen, er midt i den, eller er ude på den anden side? Så KAN du slet ikke danne den mængde stresshormoner, der skal til, for at holde fjenden væk.


Kroppen vil reagere med de klassiske symptomer på overgangsalder, lige så snart, der står en sabeltiger foran dig.

Så stress og kønshormoner hænger uløseligt sammen.

(Se alt om progesteron, cyklusproblemer og overgangsalder her)

Dit ansvar for udvikling

Du kan lære at blive bedre til at mærke efter, hvor du er henne med både følelser, trusler og nervesystem. Det er en del af mine 1:1 samtaleforløb.

Fordi, hvornår er det, du spiser flest ostemadder og snacks? Er det når du er fuldstændig ovenpå, rolig og tilfreds, eller er det, når det hele pisker rundt i kroppen på dig, og du ikke ved, hvilket ben du skal stå på?

Få noget af kontrollen tilbage

Vi skal have dig mest muligt i balance – på alle plan.

Og det skal ske uden at du bruger maden til at regulere dig med.

Vi skal have aktiveret din kloge del af hjernen så hurtigt som muligt, når du ryger ud ad en tangent.

Du skal have en følelse af kontrol og styring, også når det hele stikker af og ramler om ørerne på dig.

Det kan læres.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig – book en samtale!

Anne Seidelin – compassionfokuseret kostvejleder, terapeut og sygeplejerske

“…Jeg vil bare fortælle, at efter jeg er gået over i fase 2 bliver jeg ved med at tabe mig.

Jeg laver flere undtagelser med søde sager og et glas vin ekstra hist og pist, men jeg er alligevel nede på 72 kilo nu.

De nye grund-vaner jeg fik af dig, bliver der ikke ændret på, og de er åbenbart meget vigtige.

Jeg var så bange for at tage det hele på og nu så lettet over jeg kan leve godt og sjovt og føle mig godt tilpas i kroppen samtidig.

Jeg tænker tilbage på vores første møde, jeg var et helt andet sted i min opfattelse af mig selv og mit liv.

Det her år har været et vendepunkt og det har alt at gøre med min sundhed.

Jeg var selv fuld af bekymring for tilbagefald. Den store nyhed er at den gode følelse i kroppen er varig.

Tak fordi du hjalp mig med at finde løsningen, Anne.”

Jette, 42 år efter “den store pakkeløsning”. Se mere feedback fra andre her.

Succeshistorier om kost­forløb

Relateret indhold

Gratis e-hæfte når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Få et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: