Sukkerafhængighed. Kære Januar, hvor er det dog rart, at du er her med alle dine gode intentioner om sundhed og velvære. Desværre står Februar allerede og griner smørret, fordi han har FASTELAVNSBOLLER med!
FOMO – angsten for at gå glip af noget lækkert..
Men hvad så med påskeslikket, pinsefrokosten, Moster Odas fødselsdag, festerne og alle de små helligdagsferier – og SOMMERFERIEN – jamen altså, det stopper jo aldrig.
Og inden du har set dig om, så er det blevet December igen og alle de mange kilo sidder stadig lige godt fast på maven.
Start med noget let og realistisk
Mit budskab er: der kommer aldrig et bedre tidspunkt end NU (lige meget om det er den ene eller den anden måned i året), nok er nok – og nu er nu. Et første lille skridt er at erstatte dit sædvanlige slik, chokolade og kage med noget, der giver dig næring og fysisk velvære.
De her ualmindeligt lækre småkager tager kun 10 minutter at lave:
Appelsinsmåkager med paranødder
50 gram dadler
100 gram mandler paranødder (min favorit for tiden, men kan være alle slags nødder)
Saften og den farvede del af skrællen fra ½ appelsin
En skefuld smør
½ teskefulde kanel
½ teskefuld sort vaniljepulver
Fremgangsmåde:
Riv appelsinen fint på et rivejern, så du kun får den farvede del af skrællen med. Skrællen fra den anden halvdel kan gemmes i fryseren til en anden gang. Pres den ene halvdel for saft.
Dadler og paranødder hakkes groft med en kniv og blandes med smør, krydderier, saft og skræl.
Form små kugler, der trykkes flade på bagepapiret (eller vær kreativ med små udstiksforme).
Sættes i ovnen 15 minutter på 200 grader til de er sprøde udenpå og seje indeni (bliver lidt karamelagtige).
TIP: Er du akut lækkersulten en aften, så kan du nøjes med at lave et par stykker. Bare tag en halv håndfuld dadler og en hel håndfuld nødder/mandler, hak og bland med yndlingskrydderier. Kan være lakrids, ingefær, mynte osv.
God fornøjelse – og husk at intens nydelse er sundt og frigiver dopamin i hjernen!
Der er altid en løsning:
Hvis du vil have styr på hele din livsstil, så se mit onlinekursus her
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
“… Selvomsorg er nu blevet mit mantra. Det er ikke så meget vægten, som betyder noget for mig.
Og selvom det holdt hårdt, så fik jeg stoppet med at veje mig selv hver morgen.
En ”vane” jeg har haft i mere end 30 år!! Og hvor dagens tal på vægten enten gjorde mig glad eller trist.
I dag vejer jeg mig en gang om ugen, om onsdagen hvor jeg også tager mine mål.
Resultaterne indtil nu er, at jeg har tabt 2 kilo – normalt ville det gøre mig ked af det, men nu ved jeg jo, at jeg som 45-årig har et andet system
Desuden er jeg blevet 5 cm mindre om taljen og navlen samt 2 cm mindre om hofterne.
Jeg har fået mit ansigtstræk tilbage – dvs. jeg er ikke så hævet at se på.
Jeg har fået min menstruation tilbage (yeah, jeg var ellers begyndt at tro, at overgangsalderen havde ramt mig med et brag)
Jeg har fået overskuddet tilbage.
Når jeg sørger for at spise ordentligt, sove nok timer og drage omsorg om mig selv, så er jeg også en bedre mor og kæreste.
Jeg sørger for at bruge min frokostpause på at spise og nyde maden – i stedet for at ordne en masse praktiske ting.
Det har hjulpet på maveproblemerne og eftermiddagstrætheden.
Jeg ser frem til at fortsætte med kosten og de mange øvelser. Og for første gang i meget lang tid tror jeg faktisk på, at jeg nok skal nå i mål – selvom mit mål er et andet nu.
Det er ikke længere bare at veje et bestemt tal – men at blive stærk og sund og ikke mindst glad for mit spejlbilledet og mit liv.
Som du vist siger undervejs: Det skal føles godt at være dig.
Det fede ved det her forløb er, at jeg ved, at jeg bliver en bedre mor og et bedre forbillede for mine børn.
Især for mine to døtre, hvor den ældste på 10 år allerede har prøvet at stå foran spejlet og være ked af sine ”fede” lår. Hun er ikke tyk, bare sportstrænet.
Og jeg føler mig nu rustet til at give hende nogle gode sunde vaner og et bedre forhold sin krop, end jeg selv har fået med mig hjemmefra.
I arbejdet med øvelserne er jeg blevet bevidst om, hvor meget mit forhold til mad og min krop stammer fra min barndom og forholdet til min mor.
Mad blev ofte brugt enten som belønning eller straf. Og det er sgu forkert.
Jeg vil ikke længere bruge treats til at dulme mine følelser, når jeg er stresset eller ked af det.
Jeg ved nu, hvordan jeg skal tale med min lille reptil – tak for det billede. NU ved jeg, hvorfor jeg før har haft så svært ved at lægge den Ritter Sport fra mig!
Ja, det er vildt. Havde jeg vidst, hvor meget det ville ændre mit liv, var jeg begyndt for længe siden! Og jeg forstår pludselig, hvorfor jeg har haft det så dårligt med min krop og været så ked af det i så mange år. I de år har jeg nemlig levet af meget få grøntsager. Og fået for lidt søvn og for meget sukker.
Tusind tak for et fantastisk forløb
Mange kærlige hilsner
Anette Larsen, 45 år og mor til 3, efter 5 uger på onlineforløbet “sund uden afsavn”.