Hele bunden af den lavglykæmiske og aniinflammatoriske kostpyramide består af grøntsager.
Jo grovere – og mere ovre i kålverdenen – jo bedre!
Og her kommer grønkål ind i billedet for det er en seriøs grov fætter med 6,2 gram fiber pr. 100 gram. Endda af den slags fibre, som vores gavnlige tarmbakterier holder mest af (og så laver de en masse nye bakterier).
Grønkål indeholder også masser af A, B og C-vitamin, en masse mineraler og især Magnesium, som vi alle sammen godt kan bruge noget mere af. Og så er den meget basisk, hvilket er godt, da vi får så rigeligt med syredannende kost.
Den kan varmes, stuves, spises rå i salater eller laves til grønkålschips i ovnen – alt er sundt og godt.
Den kønneste og mest interessante version er i min optik som salat – grønkåls-salaten.
Her får den modspil og liv af de syrlige og saftige kerner fra granatæble, sprøde pærer i skiver og chewy abrikosfirkanter – så lækkert – og så er det oven i købet megasundt!
Salat med grønkål, granatæble, pære og abrikos
200 gram grønkål uden stilke
1 granatæble (kernerne uden de hvide hinder)
1 sprød pære
8 abrikoser
Dressing:
1 spiseskefuld grov sennep
½ spiseskefuld agavesirup
1 spiseskefuld æblecidereddike
½ dl god økologisk jomfruolivenolie
Lidt salt og peber (smag dig frem)
Fremgangsmåde
Grønkålen vaskes grundigt og alle former for stængler fjernes.
Hakkes fint.
Derefter blandes kålen med dressingen, så den kan trække noget smag (på billedet er der ingen dressing, da mine piger insisterede på, at den blev serveret ved siden af), den smager bedst, hvis den lige står et kvarters tid og trækker.
Frugten arrangeres kønt ovenpå.
Har du nogle ristede pinjekerner, nødder eller mandler, så smager det også skønt ovenpå.
Klar – parat – spis
Den holder sig glimrende i køleskabet i 3-4 dage og fungerer supergodt som en del af madpakken.
God fornøjelse!
Anne Seidelin – kostvejledning og coaching – Indre Østerbro
NB! Skal du lykkes med dit nytårsforsæt i år om at spise sundere, så tilmeld dig mine gratis mails. De giver dig mine bedste opskrifter og mest effektive råd – helt gratis – og de virker 🙂
“…Annes kalender har været helt booket ud i den tid vi har brugt hende som virksomhedens kostvejleder – hun er virkelig populær. Anne er empatisk og god til at tale med alle….” (medarbejder-forløb se mere her)