Triglycerider og kost

Faldt lige over det her gamle blogindlæg fra 2013. Og intet er ændret i holdningen til livsstilsændringer.

“Ekstreme blodprøver”

Gil kom til mig, fordi hans læge d.27/8-13 havde konstateret triglycerider på 14,7 og givet ham en recept og en henvisning til en hjertespecialist.

Triglycerider må ikke være over 2,5, så det var alarmerende og jeg anbefalede da også Gil at tage medicinen samtidig med at lave ændringerne i kosten.

Medicinen blev dog aldrig hentet. Gil satte fuld turbo på kost og motion, og 24/10-13 var triglyceriderne faldet til 1,15! På 8 uger!!

Det burde være fysisk umuligt…

Gil havde tabt sig 7,3 kilo på de 8 uger og kolesteroltallet faldt fra 5,7 til 4,2.

(På vegne af Gil Mathiesen, Østerbro, 9/11-13)

Ikke første gang!

Jeg har set det ske adskillige gange, omend dette er den vildeste ændring på den korteste tid – det ER ret ekstremt. Især fordi Gil spiste helt almindelig dansk kost, endda til den sunde side, før vi ændrede på noget.

Hans læge var fuldstændig afvisende overfor, at der kunne være nogen gevinst ved kost og motionsændringer i hans tilfælde. Triglyceriderne var så høje, at medicin var eneste udvej.

Det er heller ikke første gang, jeg hører om afvisende læger. Og jeg bliver lidt ked af det hver gang.

Hvis man ikke som patient, føler at kunne handle, kunne tage ansvar for sin situation, men bare må spise piller hver eneste dag i resten af sit liv – så gør det noget ved en.

En form for umyndiggørelse og afmagt.

Vi har alle en indbygget overlevelsesmekanisme, der træder i kraft i truende situationer. Vi vil gerne HANDLE og gøre noget aktivt! Det skal læger og andre eksperter respektere og understøtte. Måske man ikke kan komme helt i mål, men kost og motion kan altså give fantastiske resultater, hvis bare viljen er stor nok og viljen får opbakning og de rette redskaber i hånden til de rigtige handlinger.

Respekt for Gil – så godt gået!

Og til Gils læge: “Se på blodprøvesvarene, undersøg litteraturen igen, og overvej så dit svar, til næste gang en patient spørger til livsstilsændringer som en del af løsningen!”.

Succeshistorier om kost­forløb

Relateret indhold

Gratis e-hæfte når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Få et gratis e-hæfte med opskrifter, minikostplan og gode råd med som bonus: