Linsegryde – med lidt kylling og appelsin.

INFO: Smør kan tåle at blive varmt, så steg altid i smør (eller kokosolie).

Dagens gryderet mætter ualmindeligt godt, fordi linser bare mætter som en mursten.

Gryderetten indeholder alt, hvad du har brug for – er miljøvenlig, billig og gennemsund.

Skal den være mere klimavenlig, så drop kyllingen og brug 600 gram linser:

BONUS-INFO: Linser skal ikke sættes i blød før tilberedning. Og du kan altid erstatte bønner med linser (eller omvendt), når det passer dig bedst.

Opskrift Linsegryde med kylling og appelsin:

400 gram grønne / sorte linser (koger ikke ud)

200 gram kylling i små stykker

4 porrer i skiver (brug så meget af det grønne som muligt også)

2 store løg i tern

4 fed hvidløg, hakket fint

Saft og skræl af 1 økologisk appelsin

3 teskefulde karry

1 teskefuld stødte koriander

½ teskefuld revet muskatnød

1 dåse økologisk kokosmælk

4 spiseskefulde soyasovs/tamari

2 hønsebouillonterning (smuldres direkte i retten)

½ liter vand (evt. mere, hvis linserne suger for meget væde)

Salt og peber

En klat skyr ved servering (kan undlades)

Fremgangsmåde:

Løg og kød svitses i lidt smør og karry i en stor gryde. Når det har fået lidt farve, tilsættes de øvrige ingredienser.

Koges i cirka 30 minutter til linserne er møre.

Serveres med en klat skyr.

Der er mad nok til flere dage. Den fungerer også til både norgenmad, frokost og fryser.

God appetit – og nyd med nærvær.

Anne Seidelin – Kostvejleder, coach og sygeplejerske

“Jeg er pissestolt over mig selv, og jeg blærer mig uforskammet over på 14 måneder at have tabt 40 kilo. Tak til Anne for skubbet i den rigtige retning.” 

Del i dit netværk:

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email

Gratis E-hæfte med kostplan

Og gratis nyhedsbrev med gode råd til et kærligt vægttab, mere energi og velvære.