Fordi ikke alle “bare” kan NØJES med en enkelt småkage..
“Hvorfor spiser du ikke bare den ægte vare?”
Tilsæt et par rullende øjne og et lille nasalt fnys..
“Hvorfor ikke bare nøjes med et par stykker?
“Det er da bare at tage en beslutning!”
Siger hende din irriterende veninde, der spiser, hvad der passer hende – uden at tage på. Hende der aldrig kunne finde på at spise mere end 5 småkager – og slet ikke føler sig snydt. Hende der har en dåse brunkager, hun KUN åbner, når der er gæster.
Hun stiller endda småkagerne på plads igen, når gæsterne er gået – selvom der er flere tilbage i dåsen.
Uden at spise bare en enkelt!?
Hun glemmer også, at den åbne dåse står ude i køkkenet – hun skænker ikke kagerne en tanke bagefter…
For dig en fuldstændig umulig handling.
Uopnåeligt.
Fordi du tænker måske på mad døgnet rundt
Du planlægger måltider, laver strategier, tjekker opskrifter, registrerer maden på madlog, læser den sidste nye sundhedsbibel, køber Iform, googler alt om vægttab og overvejer den næste kur. Du bruger en masse energi, men kommer ingen vegne. Du føler dig fanget og fastlåst.
OG er bange for – endnu en gang – ikke at kunne holde dine egne aftaler om sundhed og balance. At fejle, ikke slå til, at mislykkes med endnu et projekt…
Din indre kritik har ALTID en fest i dit hoved.
Lyder det bekendt?
Så har du det, som de fleste af dem, der opsøger mig.
Få nye vaner du gider fortsætte med
Ønsket er i bund og grund for de fleste mennesker: At få et naturligt forhold til mad.
At kunne spise helt almindelig mad, i almindelige mængder på almindelige tidspunkter – og få en helt almindelig velfungerende krop.
At kunne spise en enkelt kage og lade resten være.
Det er ikke uopnåeligt.
Eller for stort et ønske.
JO, det KAN læres.
Men det skal læres fra bunden.
Det tager tid. Der findes ikke et quickfix. Hypnose virker ikke (rigtig mange har prøvet). Selvhjælpsbøger og indre pisk virker ikke. En ny kur virker heller ikke.
Jeg kan hyres som din personlige kostvejleder (også online)
At slå sig selv oveni hovedet og bilde sig selv ind “At det kan du da sagtens selv finde ud af – nu tager du dig edermaneme sammen!!!” – det virker SLET ikke.
Det virker altid at få kærlig hjælp udefra.
Få hjælp til at se indad.
Lær at finde ud af, hvor dine strategier, overbevisninger og selvsabotage kommer fra. Hvad hjælper de dårlige vaner dig med nu? Hvorfor holder du fast i dem? Hvordan kan de erstattes med nye strategier, som støtter dig.
Lær at få en indre dialog, som er kærlig og støttende istedet for en evigt bebrejdende hyletone i dit hovede.
Hvis du vil have styr på det hele, så start på mit onlineforløb lige nu – se detaljer her
Lær at få et naturligt forhold til mad
Fordi gevinsten ved at kunne have et naturligt forhold til mad er stor. Du får frigivet enorme mængder af energi, frihed og indre ro – tænk hvad den nye energi kan bruges til.
Men indtil du har lært de nye strategier og indre kærlige dialoger, så giver det stadig mening og støtte, at dine treats er lidt anderledes end de andres.
Din selvdisciplinerede veninde kan spise de ægte brunkager, men du bager dem her til dig selv:
Småkager sødet med dadler
Fordi det er hundrede gange lettere at styre indtaget af brunkager lavet på dadler og mandler end gammeldags brunkager med mel og sukker. Dadler og mandler er rendyrket næring, som din krop kan bruge til noget.
Der er stadig masser af kalorier i dem, men det er sunde kalorier ift de tomme kalorier.
Du belaster dit blodsukker mindre, når der også er sundt fedt og proteiner i en snack.
Når et højt blodsukker rammer hjernen, så vil den have mere og mere og mere. Sukkeret tager styringen og du står – igen – og ser undrende til – slut med det.
Se mere om at spise dig til et stabilt blodsukker her.
OG er du, kære læser, hende den irriterende veninde, så lad mig give dig et godt råd:
Vær gerne det gode eksempel, men ti stille, fordi dine gode råd og undren giver kun endnu mere dårlig samvittighed – som fører til endnu mere overspisning. Bare vis, at det kan lade sig gøre – ord er ikke nødvendige.
Tilbage til brunkagerne..
I min verden, så smager de her brunkager bedre end de rigtige.
Jeg er ret vild med dem – det er mine kunder også – og også mine irriterende veninder (jeg elsker jer forøvrigt højt!!!).
Brunkagerne giver mere mæthed og tilfredsstillelse, når de indeholder reel næring
Brunkagerne består kun af mandler, dadler og krydderier og tager max 15 minutter at lave. De har været en fast del af min jul de sidste 10 år – de smager SÅ godt.
Hvis du så også husker at drikke et glas vand med æblecidereddike, så er der ikke et øje tørt.
Læs om hokuspokus-tricket – æblecidereddiken – der SLET ikke var hokuspokus her
Seidelin Classic Brunkager:
Opskrift sunde brunkager uden sukker
(Til en portion som på billedet)
50-100 gram friske dadler (hvis de er tørre, så tilsæt lidt vand til dejen, så den hænger sammen)
100 gram mandler
2 teskefulde kanel
1 teskefuld stødte nelliker
½ teskefuld stødt ingefær
Fremgangsmåde:
Dadler og mandler hakkes groft med en kniv og blandes med krydderierne.
Form små kugler, der trykkes flade på bagepapiret (eller vær kreativ med udstiksforme).
Sættes i ovnen 15 minutter på 200 grader til de er sprøde udenpå og seje indeni (bliver lidt karamelagtige).
TIP: De kan fryses. Så læg dem i fryseren og læg en enkelt på brødristeren, når trangen melder sig.
TIP 2: De kan spises rå, hvis du ikke har lyst til at tænde for ovnen
TIP 3: Vil du gerne have det der balancerede forhold til mad og søde sager, men synes et rigtigt forløb, hvor vi sidder face to face i samtale er lidt for voldsomt for dig, så kom med på mit onlineforløb.
Du lærer det hele over 6 uger med et nyt modul hver tirsdag og support hver uge online. Der kan du være med i dit helt eget tempo iført hyggesokker på sofaen 🙂
God fornøjelse – og husk at ægte og kærlig nydelse er sundt og frigiver velværehormoner!
Anne Seidelin – Certificeret Systemisk Coach, kostvejleder og sygeplejerske – København
“Kære Anne,
Det er mig som siger mange tak! Hver gang er der som om jeg opdager noget nyt om mig selv, og det er jeg dig evig taknemlig for.
Tak fordi du følger med i min rejse med ægte interesse! Tak tak tak, tak fordi du er så sød og ærlig. Tak!
Tak for dine råd!!
Knus, Maja”
“…Efter at have samarbejdet med Anne i 5 mdr. havde jeg tabt 18 kg, og adskillige cm i livvidde – og jeg fik et bedre liv:
Jeg fik styr på mine sukkercravings – Anne gav viden om, hvad sukker gør. og hvordan man overvinder sin afhængighed.
Jeg begyndte at spise rigtigt if. til blodsukkerniveau – Anne gav mig viden om stabilt bloksukkerniveau, og jeg fik gode opskrifter og en kostplan, der fungerede for mig.
Dette bevirkede, at mit energiniveauet steg.
Jeg sov bedre.
Kiloene raslede af.
Blodtrykket er perfekt…”
Jesper Larsen 3/10-22 (se mere feedback her)