“Anne er du LCHF’er – eller hvad er du egentlig?” Spurgte en journalist i telefonen.
Det affødte en ret lang samtale, for jeg har ikke en kostreligion. Jeg har måtte finde min egen vej gennem et utal af videnskabelige studier om kost og livsstil.
Da jeg startede i den her livsstilsverden tilbage i 90’erne, der var lavkalorie slankekure den almindelige måde at slanke sig på.
Kalorietælling og vingummier
Folk tabte sig også fint, de første par uger eller måske i et par måneder, med de helt traditionelle metoder med kalorietælling og tabeller over forbrænding af kalorier ved forskellig fysisk aktivitet – begge dele nøje udregnet og i fine skemaer.
Jeg havde SÅ meget styr på alle mine tal. Præcis som de officielle myndigheder stadig anbefaler.
Hvis patienterne gerne ville have rødvin, vingummier og hvidt brød i deres kostplaner, så skar vi da bare ned på de andre fødevarer, eller lod dem gå en ekstra daglig tur, så kalorierne passede.
En kalorie var en kalorie – meget enkelt.
Kortvarige resultater
Det prøvede jeg at arbejde med, selvom jeg med min sygeplejefaglige baggrund ikke kunne forlige mig med de der vingummier og rødvin. Og sådan gik der et halvt års tid. Vægttabene holdt aldrig. Blodprøver og blodtryk var elendige. Det virkede ikke!
Patienterne følte sig skamfulde og skyldige. De fik en følelse af nederlag og manglende rygrad – de kunne jo tydeligvis ikke følge kostplanen. Mildest talt ikke særlig rart at være vidne til, som hende sygeplejersken, der burde kunne hjælpe.
De traditionelle kure, kostplaner og kostomlægninger var ikke nok – det virkede ikke på den lange bane. Ingen kunne holde ud at leve på den restriktive og kontrollede måde. Alle var konstant sultne og småtriste.
Fed af fedt eller sukker?
Jeg gik i gang med at undersøge alt, hvad jeg kunne få fat i af nye studier. Tilmeldte mig de store internationale forskningsmedier og det viste sig, at den nye forskning på området omhandlede lowcarb.
Jeg dykkede dybere og dybere ned i materialet og tænkte, at her var der er attraktiv vej ud af kalorieforskrækkelsen. Det er mange år siden. Det var dengang, æg stadig var farlige.
Der var endnu ingen bøger eller anbefalinger på området. Så jeg måtte lave mit eget materiale udfra de forskellige forsøgsresultater.
Ud med sukker, junk og stivelse og ind med de sunde fedtstoffer
Så begyndte der at ske noget med patienterne – både deres vægt og deres humør. Det var ikke kun antallet af kalorier – det var sammensætningen af kosten. Slut med at være flink med det daglige glas rødvin eller det hvide brød til morgenmaden.
Ind med det sunde fedt og grøntsagerne.
Lægerne på min arbejdsplads var skeptiske – meget skeptiske – men jeg kan jo være en lille smule stædig og insisterende.
Hvilken øjenåbner
Mange af patienterne havde skavanker, der gjorde at jeg med jævne mellemrum, blev nødt til at tage blodprøver på dem.
Livsstilssygdomme forsvinder eller mindskes
Patienterne havde diabetes – både type 1 og type 2. Hjertekarsygdomme. Mave-tarmsygdomme. Forhøjet kolesteroltal. Fertilitetsproblemer. Og mange andre tilstande, der kunne relatere til livsstil.
Dem tjekkede jeg i forvejen tit for at følge deres tilstand og for at justere deres medicin. Lægerne havde ingen forhåbninger om, at kosten kunne bidrage med noget, men de var åbne for mine ideer og forslag.
Når patienterne kom til tjek, fik jeg lov til at instruere dem i mine kostprincipper og tjekke deres biokemi med blodprøver og blodtryk. I grove træk handlede det om at skære kulhydraterne kraftigt ned og erstatte med grøntsager, sunde fedtstoffer, fibre og bælgfrugter.
Der var resultater på blodtryk, kolesteroltal, triglycerider, fasteblodsukker og langtidsblodsukker (HbA1c) allerede efter ganske få uger. En kæmpe øjenåbner – for alle.
Nogle af resultaterne var så markante, at lægerne kaldte patienterne ind til en ekstra kontrol, før de accepterede, at det kunne være sandt. Rigtigt mange type 2 diabetikere kunne undvære insulin, så længe de fulgte den nye kost.
Endelig en metode der virkede
Slut med kalorietælling og slankekure – for altid. Og pludselig var jeg slet ikke i tvivl om, hvad jeg skulle bruge resten af mit arbejdsliv på. Det var som vejleder i kost og livsstil. De følgende år gik med at dygtiggøre mig. Jeg blev selvstændig i 2011.
“Smartcarb, healthyfats, moderat protein and lots of veggies” kunne man vel kalde min kostfilosofi.
Men mad er jo bare vores brændstof, hvad med resten af livet? Sundhed er aldrig bare kost og motion, derfor blev jeg også uddannet coach, terapeut og hormonvejleder.
Tak til journalisten i røret, der fik mig ned ad Memory Lane.
Der er altid en løsning:
Vil du have styr på vægt og helbred, så se mit onlinekursus her
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
“Resultatet af min livsstil – betød også at jeg fik de mest almindelige livstil-sygdomme, nemlig for højt kolesterol samt diabetes 2 – hvilket jo ikke kan undre nogen.
Så konsulterede jeg dig. Du vendte op og ned på nogle forestillinger jeg havde i mit hoved – med stor succes. Lad mig lige forklare (se mere om Henning, der spiste sig ud af diabetes her)”
