fbpx

Lavglykæmisk Kost – hvorfor og hvordan?

Mere sundhed

Mine erfaringer med kostændringer hos både raske og syge voksne og børn er, at det er kostens indhold af stivelse og sukker, som betyder mest for energiniveau og velvære.

Et svingende blodsukker belaster krop og psyke, mere end du aner.

Når mængden af stivelse og sukker nedsættes, så blomstrer folk op – helt mirakuløst. Og hvorfor så det??

Insulin er skurken

Stivelse og sukker optages meget hurtigt i kroppen ved hjælp af insulin. Spiser du for mange kulhydrater, kan insulinet ikke følge med og der kommer blodsukkersvingninger. Insulinets anden funktion er at lagre fedt. Insulins primære fedtdepot er maven. Et stort fedtdepot på maven gør dig insulinresistent, dermed skal der laves ekstra insulin til næste måltid – never ending story!

Stabilt blodsukker

Spiser du et måltid uden kulhydrater fx æg og majonæse (uden brød), er kroppen nødt til at bruge proteiner og fedtstof som brændstof – og blodsukkeret havde været uændret. Tilsæt nogle grove grøntsager og ser stadig kun en minimal blodsukkerstigning.

Hormonelle ændringer

Meget insulin i kroppen giver rod i kønshormonerne. Uren hud er den mildeste konsekvens. Ufrivillig barnløshed en af de værste. Når kvinder med PCO spiser lavglykæmisk kost, øges deres chancer for graviditet betragteligt. Mænds testosteronproduktion påvirkes også af insulin og giver dårlig sædkvalitet – og “mandebryster”.

Væk med skavankerne

Ligeledes kan personer med for højt blodsukker, prædiabetes og diabetes nedsætte deres medicinforbrug af metformin og insulin markant, når kosten bliver blodsukkervenlig.

Højt indtag af sukker øger mængden af det skadelige LDL kolesterol og triglycerider – og dermed stiger risikoen for blodpropper.

Overgangsalder

Problematikker omkring overgangsalder såsom hedeture afhjælpes, når hormonproduktionen ikke forstyrres af høje insulinniveauer. I Japan og enkelte andre asiatiske lande findes begrebet overgangsalder og hedeture slet ikke. Deres kost har altid været så fuld af grøntsager, soja, bønner og fisk, at generne ikke er opstået – interessant!

Og så er der hele den store kasse med humørsvingninger, træthed, koncentrationsbesvær etc. – den taler vi om en anden gang..

Få energien tilbage

Jeg har hjulpet adskillige kvinder, med alverdens gener, ud af sukker og stivelse. Men det allervigtigste i de processer har været at se, den mængde af energi de kvinder fik undervejs og hvor glade de blev. Flere havde tendens til depressioner, den tendens forsvandt, så længe de fulgte kostplanen.

Desværre så vender samtlige symptomer tilbage, den dag, kosten ryger tilbage i de gamle vaner – og det sker tit. Når presset udefra eller indefra bliver stort nok, så søger vi trøst i vores gamle vaner – og især sukker og stivelse.

Lykkefølelse

Sukker og stivelse frigør nemlig hormoner i hjernen der øger lykkefølelsen og velværet – midlertidigt.

Har man først opdaget fordelene ved at undvære det søde, så vender man heldigvis tilbage igen – for hvem gider være træt og fuld af skavanker.

Ostemadden

En lille nem måde at spise lavglykæmisk på er, at sørge for at hvert måltid indeholder fedt, proteiner og grøntsager til at dæmpe responset fra kulhydraterne. Du spiser selvfølgelig bare efter mine opskrifter her på siden.

Evidens

Hvis nogle skulle have lyst at studere videnskaben lidt nærmere bag disse facts, så er der her en lille hyggeliste:

Skov AR et al.: Randomized trial on protein vs carbohydrate in ad libitum fat
reduced diet for the treatment of obesity. Int J Obes Relat Metab Disord
1999;23(5):528-36.
Baba NH et al.: High protein vs high carbohydrate hypoenergetic diet for the
treatment of obese hyperinsulonemic subjects. Int J Obes Relat Metab Disord
1999;23(11):1202-6.
Samaha FF et al.: A low-carbohydrate as compared with a low fat diet in severe
obesity. N Engl J Med 2003;348(21):2074-81.
Piatti PM et al.: Hypocaloric high-protein diet improves glucose oxidation and
spares lean body mass: comparison to hypocaloric high-carbohydrate diet.
Metabolism 1994;43(12):1481-7
Golay A et al.: Similar weight loss with low- or high-carbohydrate diets. Am J
Clin Nutr 1996;63(2):174-8.
Farnsworth E et al.: Effect of a high-protein, energi restricted diet on body
composition, glycemic control, and lipid concentrations in overweight and obese
hyperinsulonemic men and women. Am J Clin Nutr 2003:78(1):31-9
Bouche C et al.: Five-week, low-glycemic index diet decreases total fat mass
and improves plasma lipid profile in moderately overweight nondiabetic men.
Diabetes Care 2002;25(5)822-8.

Det er slet ikke så svært!

Se mit onlinekursus her

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

Facebook anmeldelse

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: