Dagens spørgsmål: Hvorfor står der hele tiden noget med moms på dine priser? Kan jeg ikke købe dine ydelser uden moms?
Dagens svar: Nej, desværre!
Fordi både kostvejledning og coaching er momspligtig.
Derfor er der lagt 25 % moms oveni prisen.
Så selvom både du og jeg flinkt betaler skat, så skal jeg altså give 25 % af beløbet til staten, når du betaler mig. Jeg har ingen glæde og fornøjelse af de 25 %, de bliver bare givet videre hver sjette måned til vores kære samfund.
God samvittighed
Både du og jeg kan derfor have ekstra god samvittighed, når vi låner bøger på biblioteket og lign.. De går trods alt til en frygtelig masse gode formål (trøster jeg mg selv med).
Jamen min psykoterapeut tager ikke moms?
Nej, de er nemlig momsfritaget – hmmm… – og hvorfor det.. Ja, det er noget med diagnoser.
Og er kostvejledning (på min måde) ikke også en slags terapi, hvis man har en diagnose med i rygsækken fx hypertension eller stress?
Jeg og andre kostvejledere leverer i hvert fald en ydelse, der på sigt giver store besparelser på medicin, lægebesøg, sygedage – samt giver et stort output på den psykosociale konto (det er jo ikke bare den enkelte, men hele familien og netværket, der påvirkes positivt af et vellykket forløb).
Hmmmm…
Kun rent mel i posen (og evt. glutenfrit)
Nå, men det er altså derfor, der er moms på (og nej, jeg laver ikke sort arbejde – kun solidt og givende arbejde). Til gengæld virker det!
(eksempel på et forløb i dag med dejlig moms og dejlige resultater)