For 2 år siden hjalp jeg Akademikernes A-kasse med projekt “Mere energi og overskud – også efter kl. 16”. Hele virksomheden fik kostvejledning, kostplaner, opskrifter og coaching til alle deres medarbejdere. Forløbet varede ½ år – og var en stor succes. Men kantinen efterspurgte en julesnack:
Min ide om at trykke palæodej flad, stikke den ud med rensdyrforme og overtrække med chokolade vandt ikke gehør. Men, kokken Lars Dalby bryggede videre på ideen og lavede dem her:
En minipalæokugle med chokodyp. Altså hvor fint er det lige?
Opskrift Minipalæokugler med chokolade
100 gram kokosflager
100 gram hele mandler
150 gram hasselnødder
50 gram hørfrø
50 gram sesamfrø
100 gram pinjekerner
100 gram græskarkerner
4 hele øko æg
1 dl olivenolie
1 teskefuld groft salt
2 teskefulde kanel
2 teskefulde kardemomme
2 teskefulde sort vaniljepulver
20 hakkede abrikoser
Fremgangsmåde
Det hele blandes i en skål og hvis du er heldig har du en maskine, der kan røre det rundt (uden kniv, men med æltekroge) i et kvarter. Ellers må du stå med håndmixeren i de 15 minutter.
Formes til små kugler. Bages i 10 minutter på 170 grader i varmtluftovn.
Køles helt ned og dyppes i smeltet chokolade 80 %.
Kan fryses.
God fornøjelse – og god samvittighed.
Jeg har plads i kalenderen til en ny virksomhed – er det din?
Anne Seidelin – Kostvejleder og Kantinerådgiver i ernæring og sundhed
“Anne har været fast kostvejleder hos Akademikernes A-kasse, og har indført sunde kostvaner og spændende, nye mad-alternativer hos både medarbejdere og køkkenpersonale. Anne har gjort meget ud af at forklare hendes ‘metoder’ så logikken og fornuften er givet videre til medarbejderne, der hurtigt har fundet motivation til at komme med på projektet i fællesskab.
Annes kalender har været helt booket ud i den tid vi har brugt hende – hun er virkelig populær.
Anne er empatisk og god til at tale med alle. Og så er Anne dybt engageret og man kan virkelig mærke at hun selv får energi og glæde ved sit arbejde. Jeg kan kun give Anne min varmeste anbefalinger og håbe for andre at de vil benytte muligheden for at få mere sundhed og energi ind i deres virksomhed.”
Sofie Acosta, grafiker, Akademikernes A-Kasse (efter et forløb med hele virksomheden i 6 måneder 2015)