fbpx

Motion – din næste rare vane – 8 Tips

For at din motion til at blive en god vane, skal du igennem flere faser. Faserne afhænger selvfølgelig af, hvor langt du allerede er i din proces.

Nedenstående gode råd tager udgangspunkt i at du starter på relativt bar bund eller bare mangler motivation.

Resultatet skulle meget gerne være, at motion bliver en lystbetonet del af dit liv, noget du ser frem til. Fordi det giver dig, en masse fordelagtige effekter, du slet ikke hverken kan eller vil undvære igen. Er motion en straf eller et pres, så kommer det aldrig til at fungere langsigtet

Otte motionstips, der kan hjælpe dig i gang med at træne, nemt og effektivt:

  1. Vær bevidst om, at selv bittesmå ekstra mængder mere bevægelse i din hverdag, giver dig et større velvære og en øget sundhed
  2. Praktisk motion som fx. at gå eller cykle på arbejde ½ time i moderat tempo giver dig en masse energi energi resten af dagen
  3. Find en motionsform, som umiddelbart appellerer til dig, noget du kan se dig selv dyrke de næste mange år med lyst og gode resultater
  4. Lav noget af din motion som intervaltræning og opnå hurtigere og bedre resultater med et lavere tidsforbrug
  5. Skriv dine aftaler om motion ind i din kalender og prioriter dem, som var de en længe savnet ven, du ikke vil gå glip af et møde med
  6. Er du socialt anlagt og har brug for at forpligte dig overfor andre, så find noget holdtræning og en motionspartner og hjælp hinanden med at overholde jeres aftaler
  7. Sæt et mål for din motionsrelaterede sundhed, skriv det ned, luk øjnene og se din ønskekrop for dit indre øje –  find din  motivation til at handle på dine visioner – og gør det
  8. Spørg dig selv “Kan jeg?” og lyt til dit indre svar
Bare gør et eller andet – en lille smule mere – eller lidt oftere? Gør din krop til et rart sted at være!
God fornøjelse (og det SKAL være en fornøjelse)!

Vil du gerne være sundere, måske endda få lyst til motion: Se mit onlinekursus her

Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: