Sig goddag til milliarder og atter milliarder af nye fine venner
Du har 1,5-2 kilo bakterier i din krop. Og inden du går i gang med at rulle dig i håndsprit og bredspektret antibiotika, indvortes og udvortes, så læs hvad de gør for dig:
Personlighed afhænger af den bakterieflora vi har i tarmen
I et forsøg med mus, byttede man tarmflora på forsigtige mus og meget nysgerrige mus. Og derefter blev de forsigtige mus nysgerrige og de nysgerrige blev forsigtige.
Alle bakterier har deres cravings
Bakterier har livretter, noget som de næres og vokser særligt godt af. Bakterier kan udskille signalstoffer og hormonlignende stoffer, der sender besked til hjernen om at de er sultne og de ønsker sukker, fedt, selleri eller hvad de end har lyst til.
Sygdomme og bakteriestammer
Hos mennesker med type-2-diabetes, ekstrem overvægt, hjertekarsygdomme og andre såkaldte livsstilssygdomme ser man markant anderledes bakteriesammensætning, end hos raske individer. Om det er hønen eller ægget, ved man endnu ikke.
Cravings efter junk
Er det sukkerreceptorer, vaner, nydelse, belønningssystemer, velværehormoner eller bakterier, der bestemmer, hvad du har lyst til??
Mus der får lavet gastric-bypass og frit kan vælge mellem foderautomater med junkfood eller sund mad, de vælger før indgrebet junkautomaten og efter operationen den sunde automat. Hvorfor? Fordi der er fjernet noget tarm? Fordi der er fjernet nogle særlige bakterier, der sad i det stykke tarm? Eller fordi tarmen selv udskiller signalstoffer? Det ved man heller ikke, men spændende er det.
Grundlægges de første 3 år
Den bakteriesammensætning man har efter de første 3 leveår vil være relativt konstant livet igennem. Selv om vi udsættes for antibiotika, stress nye kostvaner og andre lande/kulturer, vil kroppen altid prøve at fastholde balancen mellem bakterierne.
Er det så lige meget med sund kost?
Er vi fortabte, hvis vi har en forkert bakteriesammensætning, når vi fylder 3 år?
Hvis vi er fyldt med de bakterier som modarbejder immunforsvaret eller dem, der craver junkfood og flødeis døgnet rundt – hvad så?
Min erfaring med kostændringer
Min erfaring er, at efter en lang periode med sund mad med masser af grøntsager, sunde olier, fibre og vegetariske proteiner, så falder trangen til usund mad drastisk hos mine klienter. Den usunde mad er ikke længere attraktiv. Det kan faktisk være svært at forstå den gamle lyst til skodprodukter som fx pommes frites, burgere, bland selv slik og snøfler. Det kan føles fuldstændigt usandsynligt, at vi nogensinde skulle vælge den slags mad/slik igen.
Men men.. ryger vi så i sumpen igen, af den ene eller anden årsag, og begynder at spise usundt, så forsvinder lysten til det sunde også. Og vi kan starte forfra.
Hvem bestemmer?
Er det så på grund af bakteriernes magt og nye styrke eller er det de gamle belønningssystemer – eller en kombi af begge?
Ét fact er der: jo mere vi fodrer de sunde og gode bakterier jo bedre trives de. Jo stærkere immunforsvar og højere sundhed – jo mere energi.
Hvad spiser de sunde bakterier?
De gode bakterier elsker fibre fra grøntsager, frugt og bær. Jo grovere jo bedre. Asparges, kål, artiskokker, hvidløg, løg, porrer er noget af det bedste – og det er jo godt for alt muligt andet også – smart!! Der er også masser af fibre i linser, bønner og kikærter, så måske er det også en af grundene til at vegetarer generelt er sundere end kødspisere (der nærer andre bakterier).
Vi samarbejder med bakterierne
Gennem tusinder af år har vi tilpasset os hinanden. Vi har brug for bakterierne og sørger faktisk aktivt for dem. Fx har forskere længe undret sig over, at modermælk indeholder et særligt kulhydrat, som mennesker slet ikke kan optage og udnytte. Det er der til gengæld nogle særlige gavnlige bakterier i barnets tarm, der kan. Modermælken sørger altså for specifikt foder til ønskede bakterier – ikke kun til barnet.
Astma og allergi
Børn født ved kejsersnit har en anden bakteriesammensætning end børn født vaginalt. Forekomsten af autoimmune sygdomme, eksem, astma og allergi er markant højere hos børn født ved kejsersnit. Ligeledes ændrer forekomsten af disse sygdomme sig, hvis man har kæledyr i hjemmet – vores bakterieflora bliver mere alsidig, jo mere vi udsættes for dem. For tiden undersøger man effekten af at tilsætte de manglende bakterier til deres kost, vi får se, hvad der sker.
Fremtiden
Jeg ved, der er mange flere spørgsmål, end der er svar. Men prøv lige at overveje konsekvenserne af disse nye perspektiver. Måske kan vi kortlægge de bakterier der øger risikoen for cancer, eller fremmer inflammatoriske tilstande og sulte dem ihjel, eller fodre deres modstandere og bekæmpe dem med asparges og rosenkål, så de ikke får et ben til jorden – sejt!
Bakterier mod fedme og sygdomme i fremtiden
Fremover kan vi måske kurere eller lindre alverdens dårligdomme ved hjælp af tilskud med de rette bakterier samt masser af foder til disse – så spændende.
Jeg vil love dig, at jeg følger skarp med i forskningen og sætter resultaterne på denne side fremover. Så du kan bare følge mig (nemmest via Facebook).
