Det skal være nemt at lave mad, der giver god og langtidsholdbar energi. Det er regel nummer 1 i mit køkken. Jeg gider ikke bruge mere tid end højest nødvendigt derude.
Så her er endnu en “all-inclusive” / “one-pot” / “en-enkelt-gryde-ret”.
Smid det hele i gryden, lad det koge 20 minutter og blend – slut bum! Og så er den lækker!
Et stykke ristet palæobrød smager godt til (opskrift).
Blendet rodfrugtsuppe med butterbeans:
1 kilo blandede rodfrugter (frit valg men meget gerne et par rødbeder i blandt)
3 løg
2 fed hvidløg
1 citron saft og det gule fra skrællen
1 dåse butterbeans
3 bouillonterninger fx høns
Friske krydderurter eller tørrede fx en lille håndfuld timian eller rosmarin
Lidt chili efter humør
Salt og peber
Vand så det lige dækker ingredienserne
½ dl. god olivenolie (skal først i, når der skal blendes)
En klat skyr eller creme fraiche ved servering
Fremgangsmåde:
Det hele rengøres og snittes i mindre bidder. Koges under låg i ca. 20 minutter. Olivenolien tilsættes og suppen blendes helt glat og blød.
Serveres med en klat skyr.
God fornøjelse – og god fordøjelse!
Vil du lære alt omkring kost, sundhed og livsstil, så kom med på mit 6 ugers forløb:
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
“…Jeg kan gå forbi lækre ting, isbutik, bager mv. eller se reklamer med virkelig flot og lækker mad uden at føle, at jeg bare MÅ have det.
Sådan var det ikke tidligere, og det er en helt fantastisk og ikke mindst befriende følelse.
Jeg har på ingen måde lyst at gå tilbage til at spise som før…”