Du kender det sikkert alt for godt. Klokken er fem minutter i spisetid og du har ingen anelse om, hvad du skal lave til aftensmad.
Mobilen ligger ved din side og nummeret på pizzamanden er allerede kodet ind.
“Ti minutter” svarer han i den anden ende, men inden du kommer derned og kommer hjem igen er der gået 20.
Hvis du har et lille lager i køleskabet, kan du være klar på 10 minutter reel tid, fra du åbner køleskabet, til du sidder med kniv og gaffel i hånden. Sundhedsmæssigt er du endda milevidt fra pizzamandens bud på fast food.
Et bud på et lille lager kunne være: frosne grøntsagsblandinger, fisk i fryseren, dåser med bønner og kikærter, flåede tomater, kokosmælk, en pakke kyllingestrimler på køl, en form for kål (blomkål, broccoli, hvidkål etc.) holder sig glimrende pakket ind i plast i 1½ uge.
Steg bønner/fisk/fjerkræ i lidt smør og krydderi på panden, imens varmer du snitter grøntsager. Vupti-Vapti-Fastfood kreeret på 10 minutter.
Her er min egen kreation fra forleden:
Det er en dåse butterbeans, ristet med lidt smør og karry. Tilsat strimlet spidskål. Og serveret med et par nødder, en frisk krydderurt (timian) og skiver af agurk.
Super simpelt. Super hurtigt. Og det smagte dejligt!
God appetit og spis med nærvær!
Vil du gerne være sundere, måske endda lære nye tricks: Se mit onlinekursus her
Anne Seidelin – sygeplejerske, hormon- og kostvejleder
“…Min mor på 85, som var med på sidelinjen, har tabt sig 3 kilo, selv om hun absolut ikke har kørt efter fase 1. Og det allermest overraskende – min kæreste er også blevet virkelig inspireret af at se mine fremskridt og har tabt sig 5 kilo på sin egen hjemmestrikkede måde. Så jeg er simpelthen så glad for, at jeg faldt over netop dit forløb, og har anbefalet dig til højre og venstre. TAK!!!.. (se mere feedback her)