Pesto med rucola og græskarkerner – billig og god

En god lille sætning at have i hovedet, når man kigger spændt ind i køleskabet er:

“Vil det her nære min krop eller dræne min krop?!”

Lyt til din indre intuitive og kloge stemme – den giver altid det rigtige svar.

Overhør derefter alle de mange andre stemmer, som til enhver tid vil prøve at overbevise dig om, at du da “har fortjent” noget andet (det usunde, som dræner din krop).

Inden du bliver helt skizofren, så fastsæt med at skabe et mål for din fysiske og mentale sundhed.

Hvad er det du i virkeligheden gerne vil?

Skriv det ned og hæng det på køleskabet.

I en periode stod der på min egen seddel:

“Jeg spiser sundt, fordi det gør mig glad, og giver mig en følelse af overskud!”

Når du kigger på din seddel, så prøv at mærke følelsen af fx. glæde og overskud indeni – hvordan er det? Som regel vil det bidrage til din motivation.

En del af din fysiske næring er de sunde fedtstoffer. Derfor skal der noget godt under dine klidkiks og derfor har jeg frembikset en opskrift på rucolapesto – dejlig grøn og karakterfuld:

Opskrift Rucolapesto:

1 bakke rucola (125 gram)

1 dl græskarkerner

1 dl øko-olivenolie

2 spiseskefulde citronsaft eller æblecidereddike

2 fed hvidløg

1 drys salt

Fremgangsmåde:

Rucola skylles grundigt. Samtlige ingredienser blendes med stavblender, alm. blender, minihakker el.lign til konsistensen er blød, jævn og sammenhængende. Tilsæt evt. ekstra græskarkerner, hvis den er for lind. Eller mere olie, hvis den er for tyk.

Vupti – færdig 🙂

God appetit og nyd med nærvær – og grøn samvittighed.

Anne Seidelin – Kostvejledning og kostplaner – forløb og onlinekurser

“…Jeg måler 172 cm og har i mange år cirklet omkring 80 / 81 kg.
Vægten viser i dag 76,3 efter 4 uger!!
Jeg fortsætter. Er gladere for min krop, har mere energi, og sover meget bedre om natten.
Så tusind tak.
Jeg er topmotiveret….”