fbpx

Palæokugler – personalepleje – virksomhedsforløb

I onsdags gik jeg en runde rundt om buffeten og smagte på alle retterne sammen med en af kokkene fra Akademikernes. Jeg sagde begejstret “Uhhmmm, næhhh, hold da op, LÆKKERT..” og sparede i det hele taget ikke på superlativerne. Så kikker han undrende på mig og siger “Du ved godt, det er dine egne opskrifter, ikk???”

“Øhh, nej.. Er det der min egen chili con kylling? og gulerodssalat? og det der? og det der??”

Og det var det. Jeg var helt flad af grin. Alt var bare blevet twistet af kyndige kokkehænder. Sikke en forskel!

Mit stenalderbrød var blevet til palæokugler. Lars Dalby, kokken, synes det var irriterende med den klattede konsistens, så han havde eksperimenteret med ingredienserne samt ladet dejen køre i 15 minutter på den store blandemaskine. Resultatet var intet mindre end fantastisk. Dejen kunne formes og den lidt omeletagtige smag var væk.

Prøv selv. Det er nemt og de mætter enormt.

palæokugler

Tandsmør og ost er gode venner med palæokuglerne..

palæoskive

Hvem der bare havde adgang til betalt frokost hver dag – suk..

palæoflok

Så misundelig!!

rå palæo

Storproduktion!

Dream Team

The Dream Team i køkkenet. Det er Lars Dalby i midten, Michael Ansbøl (køkkenchef) tv, og Kasper Jørgensen th.

Opskrift Palæokugler

100 gram kokosflager

100 gram hele mandler

50 gram hasselnødder

50 gram hørfrø

50 gram sesamfrø

100 gram solsikkekerner

100 gram pinjekerner

100 gram græskarkerner

4 hele pasteuriserede æg

1 dl olivenolie

1 teskefuld groft salt

Fremgangsmåde

Det hele blandes i en skål og hvis du er heldig har du en maskine, der kan røre det rundt (uden kniv, men med æltekroge) i et kvarter. Ellers må du stå med håndmixeren i de 15 minutter.

Formes til kugler. Bages i 20 minutter på 170 grader i varmtluftovn.

Kan fryses.

God fornøjelse (og skulle din virksomhed have brug for lidt indspark til sundheden, eller personaleplejen, så hvis fat i mig).

Anne Seidelin – Kantinerådgiver i ernæring og sundhed – København.

“…Tak for alt det, du har lært mig. Jeg er så glad for ikke længere at have et stort behov for at fylde mig med junk. Jeg er lykkelig for at være kommet ud af mit Cola Zero misbrug, og nu drikker jeg cola under en gang om måneden. Can you believe it? (se mere feedback her)

Del i dit netværk:

Få E-hæftet gratis lige nu

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: