Let chili con carne – med kylling

Er oksekød yt? Klimakrise, dyrevelfærd, co2 og etik? Der er mange hensyn, men udfra et sundhedsmæssigt perspektiv, så ER kylling bare sundere end oksekød og grisekød – basta.

Smagen kan ikke diskuteres, og der ER retter, hvor oksekød og grisekød ikke kan erstattes, uden at nydelsen bliver påvirket. I min verden vælger jeg at spise de retter meget sjældent og vælger så til gengæld noget kød fra fritgående dyr, der har haft et tåleligt liv.

I chili con carne, der synes jeg sagtens, at oksekødet kan erstattes af kylling, eller i virkeligheden bare være ren vegetarisk.

Jeg er desværre en af dem, der ikke kan holde ud at lave en madplan for ugen, men til gengæld har jeg lært mig at have et ret sejt basislager i skabe, skuffer og fryser (det er faktisk en liste på 7 sider, som jeg giver videre i mine forløb – både live og online).

Så i virkeligheden krævede denne omgang madlavning bare at jeg købte noget kylling, da bønner, tomatpure, krydderier, løg og de flåede tomater altid er i huset.

Jeg ville elske at være typen med tjekket madplan uge for uge – men jeg elsker åbenbart endnu mere at være spontan:-)

Mangler du en stor basis-indkøbsliste, så starter mit store 6 ugers onlinekursus 9/7. Listen følger med på modul 1 – og der er stadig ledige pladser.

Chili con carne med kylling

Opskrift på chili con carne med kylling

300 gram øko kyllingekød (evt. rester fra en hel tilberedt)

2 store løg

Lidt smør til at brune i

1 spiseskefuld røget paprika

½ teskefuld spidskommen

Chili efter smag (så meget som muligt – frisk eller tørret)

4 fed hvidløg, hakket eller presset

2 teskefulde ren kakao

1 stor dåse koncentreret tomatpure

2 dåser flåede tomater

3 dåser kidneybeans eller andre bønner

2 spiseskefulde æblecidereddike

Salt og peber

Nogle grønne krydderurter som kønt drys fx koriander eller bredbladet persille

Fremgangsmåde:

Løg skæres i tern og svitses med kød og paprika med smørret i en gryde.

De øvrige ingredienser tilsættes.

Simrer i 20 minutter.

Vupti-vapti-færdig!

Serveres med en klat skyr og grønt drys.

God at fryse – og god dagen efter – og dagen efter igen..

Nyd med nærvær og god appetit!

Anne Seidelin – kostvejledning og rådgivning – Østerbro

“…Mit blodtryk er som en ung mands siger min læge.
• Jeg sover godt igen- Det er bare superskønt.
• Jeg er mere energifyldt med bedre humør.
• Jeg kan nu både løbe og cykle i rigtigt raskt tempo igen .
• Bedre selvværd.
• Større tiltræknings kraft på det modsatte køn, man er vel forfængelig..”

(se mere feedback fra mine forløb her)

Del i dit netværk:

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email

Få de hemmelige tricks på mail

Tilmeld dig mit nyhedsbrev gratis - og få lige nu mit effektive E-hæfte med kostplan og opskrifter med som gave: