fbpx

Luftigt skyrbrød med kardemomme – smager som teboller

Mine piger og jeg er vilde med det klassiske skyrbrød, jeg udviklede allerede tilbage i 2014. Siden er der godt nok kommet mange varianter af skyrbrød og skyrboller på nettet (?!?)

Denne særligt fluffy udgave er udviklet i et samarbejde med den ældste datter.

Nanna er den grundige type, så hun insisterede på, at få pisket en masse luft ind i æggemassen, så de kunne hæve noget mere.

Jeg fandt på kardemomme og flere loppefrøskaller

Nu smager det af mormorboller, og er så sprødt, saftigt og luftigt, at det er fuldstændigt uimodståeligt, når det kommer ud af ovnen.

Faktisk er det så godt, at nogle af mine kunder nu slet ikke taber sig, fordi de spiser for meget skyrbrød… arhmen altså, let skal det ikke være… (men de er til gengæld sunde, glade og fulde af stabil energi).

Trænger du til mere energi og overskud – og er skyrbrød ikke nok – så overvej mit 6 ugers kursus.

Kurset er kærlighed og respekt til dig din krop (og måske et par kilo mindre på vægten, hvis du går all in på alle kursets metoder).

Skyrbrød version 2

Opskrift luftigt skyrbrød version 2

500 gram skyr naturel

4 øko æg

Ca. 3 dl havreklid

1 dl. loppefrøskaller

3 teskefulde bagepulver

1 teskefuld salt

4 teskefulde kardemomme

Blå birkes eller tilsvarende som pænt drys

Fremgangsmåde

Æg piskes luftige.

Tilsæt skyr, salt, kardemomme og loppefrøskaller.

Derefter røres klidene i lidt efter lidt. Stop når konsistensen er som en tyk grød.

Rør derefter bagepulver i.

Bredes ud på en bageplade på bagepapir i ca. 1 cm. tykkelse.

Drysses med noget pænt og lækkert fx. blå birkes, sesam eller nigella.

Bages på 220 grader i ca. 20 minutter til det har en lækker gylden farve.

Skæres i firkanter, og kommes i fryseren, når det er koldt. Så kan du måske nøjes med at lune en enkelt skive i brødristeren de næste par dage.

Nydes med fuldt nærvær!

Anne Seidelin – kostvejleder, coach og sygeplejerske – Østerbro

“…Jeg startede hos Anne med en kampvægt på 103,8 kg og målte 111 cm om maven. I går var jeg så hos Anne igen og efter lidt over 5 uger med at leve efter Annes råd og vejledning, hedder vægten nu 96,4 kg og 104 cm rundt om maven. 7 kilo lettere og 7 cm mavefedt mindre, og jeg er helt oppe at køre… helt powerpose-agtig oppe at køre faktisk :-)…”(mere feedback fra Simon her).

Del i dit netværk: